Hjernerystelse

Lider du af symptomer efter en hjernerystelse?

Hos Hjernerystelsesfyssen får du hjælp til at få det bedre efter din hjernerystelse

Vi rådgiver telefonisk og fysisk ud fra den enkeltes individuelle behov og målsætninger: Vi møder mange som har svært ved at finde rundt i deres symptomer, og om de gør "for meget".

Hos os får du en struktureret tilgang til opstart af motion og øvelser, der vil hjælpe dig i din situation.

Hjælpen gives på et evidensbaseret grundlag.

Behandlingen varetages af fysioterapeut Jonas Bjørn-Andersen, i samråd med Morten Carl.

Har du spørgsmål? så skriv gerne til os

Læs her for mere information

Ny med hjernerystelse (0-6 måneder)

Op mod 80 % af alle der får en hjernerystelse kommer sig fuldt indenfor de første 3 måneder og mange endda indenfor de første par uger. Det er derfor vigtigt at bevare roen, hvis du lige har slået hovedet og frygter et længerevarende forløb. Du får det sandsynligvis bedre meget snart. Alle hjernerystelser skal dog tages alvorligt fra starten af, da en af de største risikofaktorer for at ende ud i et længevarende forløb er dårlig håndtering af ens symptomer den første tid efter skaden.

OM FORLØBET GENERELT
Et forløb kan bestå af få eller mange samtaler. Det er nemlig forskelligt hvor meget hjælp den enkelte har brug for, og hvor hurtigt man får det bedre. Jeg anbefaler altid at forløbet først afsluttes, når du er kommet helt i mål, da mange fx oplever udfordringer i forbindelse med opstart af arbejde. Det skal dog nævnes, at man ikke er bundet af x-antal samtaler.

Den første samtale
For at have god tid til at lave en grundig anamnese og samtidig kunne lægge en skarp plan for det videre forløb, anbefales det, at første samtale er af 60 minutters varighed. Det er muligt at dele samtalen op over samme dag eller et par dage, alt efter behov og hvad hjernetrætheden tillader. Første samtales indhold er afhængigt af om du allerede er diagnosticeret eller ej. 

Ikke diagnosticeret endnu: Hvis du ikke allerede er diagnosticeret vil det være fokuspunktet i første samtale. Da mange andre diagnoser kan have nogenlunde samme symptombillede som hjernerystelse, så man kan ikke bare formode, at den hovedpine man fx oplever efter et slag mod hovedet altid skyldes en hjernerystelse. Af samme grund er jeg meget grundig i diagnosticeringen. Da diagnosticering af hjernerystelse altid stilles udelukkende på baggrund af de objektive tegn på hjernerystelse og dine subjektive symptomer er det ikke nødvendigt at mødes fysisk for at stille diagnosen. Jeg bruger en kombination af de anerkendte og validerede spørgeskemaer 'SCAT6/CHILD SCAT6', 'Rivermead Post-Concussion Symptoms Questionnaire' og 'Swedish Post-Concussion Symptoms Questionnaire' i samspil objektive tegn på hjernerystelse til at stille diagnosen eller udelukke.

Allerede diagnosticeret: Til første samtale vil du fortælle din historie. Hvordan fik du din hjernerystelse, hvor længe er det siden, hvilke symptomer oplever du, og hvad har du brug for hjælp med, samt hvad er dit mål. Da ingen skade har så mange misforståelser og myter knyttet til sig som 'hjernerystelse' vil vi også komme omkring det. På baggrund af første snak have fået stillet din diagnose og kunne finde hoved og hale i de mest almindelige myter og misforståelser. Derudover vil du altid få 1-2 redskaber med det fra samtalen, som du kan implementere med det samme i processen mod at få det bedre.

Efterfølgende samtaler
Som sagt er det meget forskelligt, hvor mange og hvor lange samtaler den enkelte ønsker. Af de grunde vil indholdet også variere, men vil tit komme til at handle om:

Påbegyndelse af pulstræning, energiforvaltning, aflivning af myter og misforståelser, plan for gradueret tilbagevenden til ønskede aktivititer, viden om grundprincipper for at komme sig efter hjernerystelse og hvad du kan gøre for at få det bedre etc. Desuden går jeg meget op i at forklare dig, hvorfor du oplever de enkelte symptomer, da jeg tror på, at viden herom, kan være med til at fjerne frygt hos dig.

Længervarende symptomer (+6 måneder)

Selv om prognosen generelt er god efter hjernerystelse, vil en mindre procentdel opleve langvarige symptomer. Heldigvis peger nuværende evidens på, at alle kan få det bedre med den rigtige vejledning, også efter flere år med den rigtige vejledning. Det er kun muligt, da en hjernerystelse ikke skaber strukturelle forandringer i hjernen af langvarig betydning.

Vores måde at løse et problem på, er afhængig af vores forståelse af årsagen til problemet. Netop derfor er det så problematisk med de mange myter, misforståelser og generel misinformation om årsagen til symptomerne. Især fordi årsagen til de vedvarende symptomer ikke med sikkerhed kendes på nuværende tidspunkt. I stedet handler det om at identificere de faktorer, som kan bidrage til dine symptomer. Det kan være ting som:

  • Uhensigtsmæssige copingstrategier ('endurance coping', undgåelsesadfærd, 'boom/bust', ruminering etc.)
  • Ændringer i hjernens blodtilførsel
  • En ændret hormonproduktion af hypofysen (særligt produktionen af væksthormon)
  • En øget mængde inflammatoriske stoffer i hjernen
  • Et negativt påvirket hjernestofskifte
  • Tilstødende psykiske lidelser (angst, stress, depression, PTSD, C-PTSD etc.)
  • Ændringer i hjernens aktivitetsmønstre
  • Dekonditionering/aftrænethed
  • Dysfunktion af det autonome nervesystem
  • Ortostatisk hypotension (Lavt blodtryk i stående stilling)

OM FORLØBET GENERELT
Et forløb kan bestå af få eller mange samtaler. Det er nemlig forskelligt, hvor meget hjælp den enkelte har brug for, og hvor hurtigt man får det bedre. Det er dog vigtigt at huske på, at der ikke findes noget quick fix til at få det varigt bedre.

Man er desuden ikke bundet af x-antal samtaler, men der vurderes fra gang til gang, om der er behov for yderligere samtaler.

Den første samtale
For at have god tid til at lave en grundig anamnese og samtidig kunne lægge en skarp plan for det videre forløb, anbefales det, at første samtale er af 60 minutters varighed. Det er muligt at dele samtalen op over samme dag eller et par dage, alt efter behov, og hvad hjernetrætheden tillader. Ved første samtale vil du fortælle din historie: Hvordan fik du din hjernerystelse, hvilke symptomer oplever du, hvad har du prøvet af behandling, hvad ønsker du hjælp med, og hvad er dit mål for forløbet på kort og lang sigt.

Efterfølgende samtaler
Et forløb kan bestå af få eller mange samtaler. Det er dig og dine mål, der er i fokus, men indholdet af de efterfølgende samtaler vil typisk omhandle: Påbegyndelse af pulstræning, energiforvaltning, aflivning af myter og misforståelser, fleksibel plan for tilbagevenden til de ønskede aktiviteter, viden om grundprincipper for at komme sig efter hjernerystelse, identificering af de faktorer, der bidrager til dine symptomer, og hvad du generelt kan gøre for at få det bedre. Da det ikke er muligt at træffe en beslutning i tryghed, hvis man har modstridende information, vil der især til de første samtaler ofte være fokus på myter, misforståelser og grundprincipper for genoptræning.

Af grundprincipper kan nævnes:

  • Fokus på funktion frem for symptom
  • Fysisk aktivitet og motion
  • De 10 grundprincipper for neuroplasticitet
  • Vær tålmodig, accepter din situation og vær konsistent samt vedholdende i din genoptræning
  • God søvnhygiejne
  • Du må alt efter en hjernerystelse, det handler om mængde og dosering
  • Skab nogle gode rammer og forudsætninger omkring din genoptræning

Ved at følge grundprincipperne for genoptræning sikrer du de bedste forudsætninger for at få det bedre, og du kan, i de fleste tilfælde, undgå tilbagefald.

www.hjernerystelsesfyssen.dk

Her finder du mere information og priser på konsultationer

Hjernerystelse?

En konsultation foregår ofte via telefonen. Da behandlingerne er i samarbejde med Morten Carl (Hjernerystelsesfyssen) skal vi gøre opmærksom på at priserne variere fra forløb hos SMERTEFRI