Om os

Jonas

DEN FAGLIGE DEL

Mit navn er Jonas, og jeg er uddannet fysioterapeut siden 2013. Jeg har arbejdet på forskellige private klinikker i København og har specialiseret mig i to hovedområder: smertebehandling af kroniske smerteproblematikker og genoptræning af idrætsskader. Jeg har også haft ansvaret som fysioterapeut for FC Nordsjællands fodboldakademi og HIK Tennis Klub.

I dag driver jeg min egen klinik i Valby, hvor jeg fokuserer på behandling af idrætsskader, langvarige smerteproblematikker og hjernerystelser. Min tilgang er evidensbaseret og bygger på en helhedsforståelse af kroppen (bio-psyko-social). Jeg arbejder målrettet på at gøre mine klienter smerte- og skadefrie gennem aktiv behandling og grundige samtaler om de faktorer, der påvirker smerteoplevelsen og genoptræningen efter hjernerystelse.

Jeg stræber altid efter at skabe en tryg og humoristisk atmosfære under mine behandlinger. Selvom jeg er professionel i mit arbejde, lægger jeg vægt på en uformel og venlig stemning, så du altid føler dig godt tilpas.

DEN PERSONLIGE DEL

Jeg er gift og har været det i 10 år, og sammen har vi to skønne børn. Som ung havde jeg en drøm om at blive skuespiller. Jeg har altid været aktiv, især med fodbold og dans, men i starten af 20'erne blev jeg også grebet af en ny interesse: sang og skuespil. Teater var en del af familien, og det fangede mig. Jeg troede, jeg havde fundet mit kald, men det er en krævende branche. Efter seks år fyldt med glæde, sved og tårer måtte jeg erkende, at jeg ikke længere kunne fortsætte. Jeg oplevede en periode med stress og angst, som var ekstremt svær, men også lærerig. Det blev tydeligt for mig, hvor vigtigt det er ikke at stå alene med sine udfordringer.

Da jeg skulle finde min vej videre, gik det op for mig, at idræt altid havde spillet en central rolle i mit liv. Som fysioterapeut kunne jeg kombinere det fysiske med det mentale og menneskelige. At hjælpe andre, som også havde opgivet eller var ved at opgive deres ønsker om at være aktive, dyrke en specifik idræt eller leve en hverdag uden smerter og bekymringer, blev en stor motivation for mig – og det gør det heldigvis stadig i dag.

Morten Carl (Hjernerystelsesfyssen)

Morten er vores samarbejdspartner. Det vil sige at vi sammen med Morten varetager behandling af alle de mennesker der desværre lider af en hjernerystelse. Siden Morten startede hans virksomhed, har der været så stor efterspørgsel, at han har valgt at samarbejde med os, om at hjælpe så mange ramte som muligt.

Morten skriver på sin side:

"For nogle år siden fik jeg en hjernerystelse selv, som vendte mit liv på hovedet. Det tog mig lang tid at komme ud på den anden side, men forløbet har været meget lærerigt. I mit eget forløb savnede jeg værktøjer og vejledning til, hvad jeg selv kunne gøre for at få det bedre. Jeg har derfor etableret "Hjernerystelsesfyssen", for jeg ønsker at være den person, jeg selv manglede i mit forløb. Med et evidensbaseret afsæt rådgiver jeg telefonisk og online hjernerystede over hele landet til at få det bedre og nå deres mål."

Læs mere på www.hjernerystesesfyssen.dk

Jacob

Jacob er SoMe ansvarlig hos SMERTEFRI. Han varetager det kreative arbejde der ligger bag vores instagram profils vision og udtryk. Han har en ekstrem interesse i videnskab og elsker at bruge timevis på at nærlæse de nyeste studier, så hele teamet er velinformeret og up-to-date. 

Uden ham ville vi simpelthen ikke kunne følge med i alt hvad der rør sig inden for forskningens verden.